Overskudsvarmen fra supermarkeder skal bruges til fjernvarme
En ny politisk aftale skal gøre det lettere at udnytte overskudsvarmen fra supermarkeder og datacentre.
Det er hensigten med en ny bred aftale. Bag aftalen står regeringen og en række partier.
- Det kan måske lyde mærkeligt, men køledisken i det lokale supermarked kan faktisk være med til at holde radiatoren varm, siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.
- Det giver god og grøn mening at genbruge den varme, som apparater og anlæg skaber til at opvarme private hjem. Det sparer både ressourcer og hjælper klimaet.
Den nye aftale betyder, at leverandører af overskudsvarmen og fjernvarmeselskaberne fremover kan aftale en pris direkte med hinanden.
Det kræver dog, at de samlede udgifter til udnyttelsen af overskudsvarmen holdes under et fastsat prisloft for, hvor meget det vurderes at koste, hvis fjernvarmeselskabet skulle producere varmen på anden vis - for eksempel ved at investere i en varmepumpe.
Det skal give stabile rammer for regulering af prisen på overskudsvarme.
Samtidig bliver små virksomheder med en overskudsvarmekapacitet under 0,25 megawatt - det svarer til, at 10-25 husstande kan holdes varme på en kold vinterdag - fritaget for prisregulering.
Det kommer særligt overskudsvarme fra supermarkeder og mindre datacentre til gode.
Den nye aftale bliver kaldt "en kæmpe gevinst for klimaet" af Dansk Industri, der er landets største erhvervsorganisation.
Dansk Industri har før anslået, at yderligere op mod 128.000 énfamiliehuse kan blive opvarmet af overskudsvarme gennem fjernvarmenettet.
Dermed skal der bruges mindre energi fra andre kilder som kul eller biomasse.
- Man tror jo nærmest ikke, at det er rigtigt. Men der har været lagt en masse benspænd i form af regler og afgifter, som har gjort, at det ikke har kunnet betale sig at bruge den overskudsvarme.
- De benspænd af forskellig karakter er nu alle sammen fjernet, så virksomheder kan bruge den energi og overskudsvarme og tilbyde den til fjernvarmenettet, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.
Den nye aftale er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.
Aftalen træder i kraft i 2022.
/ritzau/
